VORES KANINER

VORES KANIN RACER

Vi har kaninunger i racerne dværgvædder, løvehoved/teddy og minilop.

Vi sælger kun kaninunger, som vi selv opdrætter, af gode, rolige forældre. Vi kan tilbyde et fint udvalg af kaninunger året rundt – men sig til i god tid, så vi kan finde det rigtige til jer.

dværgvædder kælekanin roligt temperament dværgvædderunder

DVÆRGVÆDDER

Dværgvædderen har været kendt som en fantastisk kælekanin i mange år, da den har de nødvendige egenskaber – et roligt temperament samt en lille størrelse, som gør den velegnet til kæledyr.

Vores dværgvæddere er fra en gammel, solid stamme med rolige dyr og med en voksenvægt på ca. 1,5 kg.

Vi kan tilbyde et fint udvalg af dværgvædderunger året rundt i mange flotte farver. Ungerne sælges, fra de er 8 uger gamle.  

løvehoved teddy kælekanin populær teddyunger

LØVEHOVED/TEDDY

Løvehoveden er en nyere race, som også er en populær kælekanin. Dens lange hår omkring hoved og langs siden giver den et sødt udtryk. Løvehoveder kræver ikke pelspleje.

Vores løvehoveder er, ligesom dværgvædderne, fra en gammel stamme af gode, rolige og renracede dyr og en voksenvægt på ca. 1,4 kg.

 

Vi har også teddyer, som er en arveart af løvehoved, men hvor de lange hår er over hele kroppen og adskiller sig derved fra en løvehoved. Der skal påregnes lettere pelspleje.

Vi kan tilbyde et fint udvalg af løvehoved- og teddyunger året rundt i mange flotte farver. Ungerne sælges, fra de er 8 uger gamle.  

minilop kaninunger kælekaniner til salg

MINILOP

Miniloppen er en ny race, som i løbet af de seneste år har fået “godt fat” i Danmark. Racen minder meget om dværgvædderen, men miniloppen har en lidt fladere næse og en voksenvægt på ca. 1,4 kg.

Vi kan tilbyde et fint udvalg af minilopunger året rundt i mange flotte farver. Ungerne sælges, fra de er 8 uger gamle.